Kender i det at man har bestilt mad, spiser færdig, og får følelsen af, at det var ret meget spild af penge? Det gør jeg tit, men her er det ikke tilfældet.

Min kæreste og jeg var på tur til København i weekenden, hvor vi valgte at smutte en tur forbi tivoli. Jeg blev lettere begejstret, da jeg så at Price’s diner lå derinde. Så vi valgte at smutte forbi for at få en bid mad.

Min kæreste og jeg har ikke en særlig høj indkomst, så da vi så priserne på menu kortet, trak vi lidt i land og blev faktisk i tvivl om vi skulle spise der. For nogen er det sikkert ikke ret mange penge, men det var det for os.

Vi valgte nu alligevel at tage et smut derind, for oplevelsens skyld, og så så vi de havde hotdogs til 60 kr. Jeg valgte en pulled pork dog, mens min kæreste Jeff, valgte en the classic Chicago hotdog, og så delte vi en pommefrites, da der stod, at det var dem de var berømte for.

Det første der møder os da vi kommer ind på dineren, er en helt fantastisk og gennemført 50’er diner stemning. Jeg var over begejstre, da jeg er stor fan af 50’erne/60’erne. Der var ingen mennesker derinde, hvilket ikke plejer at være et godt tegn, vi skød skylden på, at det var fordi klokken kun var 16. Det var indrettet sådan at man kunne sidde 1 og 1 overfor hinanden på sølvfarvede stole, og hvis man var flere kunne man sætte sig på de læder røde sofaer.

Vi Valgte at sætte os i sofaerne, da der var mere end rigeligt med plads. Det hele var så gennemført, med det sort og hvid ternede gulv,de sennep farvede borde og pastel gule væge, hvor der på halvdelen var sat træ op.

På bordene stod der menu kort, salt og peber, servietter, sennep og ketchup, og bestikket man selv kunne tage, stod i old school coca cola dåser.

Væggene var pyntet med billeder af kende fra 50’ene. Jeg kunne ikke kende dem alle, men spottede Elvis Presley, John F. Kennedy, Charlie Chaplin og Marilyn Monroe. Stemningen var der 100% man følte man var tilbage i tiden på en rigtig Amerikansk diner, selv de ansatte havde flotte diner kostumer på. Nu manglede vi bare maden.

Vi ventede omkring 10 minutter på vores mad, mens der i baggrunde blev spillet 50’er musik. Vi hørte blandt andet, pretty woman med Roy Orbison, California dreaming med mammas and pappas og great balls of fire med Jerry Lee Lewis, musik lige efter mit hoved. Da tjeneren så kom ind med vores mad, løb mine tænder i vand, aldrig har jeg set så stor en hotdog!

Jeg er glad for, at jeg fik taget en masse billeder af maden, da jeg ellers ville tro det var en drøm! ALDRIG har jeg fået så godt et måltid, for ja det var et måltid og ikke bare en appetit vækker. Pølsen smagte helt fantastisk, og jeg ved det lyder underligt når jeg siger, at den smagte af rigtigt kød. Det er svært at forklare, men den kunne på ingen måde, sammenlignes med de pølser man køber i kvickley. Den var så smagsfuld, og med et lille hint af noget krydret og stærkt. Ovenpå var der pulled pork med coleslaw og en zik zak streg af barbecue sauce. Den var så beskidt (på den gode måde) og smagte fantastisk, jeg personligt havde give 60 kr bare for én bid! og tro mig jeg overdriver ikke!

Jeg fik også en bid af Jeffs Hotdog (selvom han ikke var meget for at dele) og den smagte mindst ligeså fantastisk. Den var dog en del stærkere. Pomfritterne, Hvor skal jeg dog starte… De var ligeså sprøde som chips! men med en lækker blød kerne, lige som pommefrites skal være, bare meget bedre. Vi havde bestilt chili majo til, og mmmmhhhh hvor var det lækker! Hvis man ikke kender Jeff, ville man tro han var ved at kaste op af væmmelse, men jeg kender ham, og det ansigt han laver betyder, rent kærlighed. I få sekunder blev jeg i tvivl, om han ville dumpe mig frem for den pommefrites.

Vi spiste alt op, rup og stup, selvom vi halvvejs allerede var mætte, men vi kunne simpelthen ikke stoppe. Bare det at sidde og nyde 50’er stemningen var en oplevelse i sig selv, men maden vil jeg aldrig glemme.

Jeg kan ikke sætte én finger på denne oplevelse, selv personalet var søde og høflige. Da vi gik derfra fik jeg ikke følelsen af spilte penge, hvilket jeg ellers normalt gør, når jeg har været på restaurant. Og hvis man lige tænker over det, var det faktisk ikke så dyrt, iforhold til hvor meget mad man får. Hvis i får chancen, så syntes jeg helt klart at i skal spise på Price’s Diner. Jeg vil i hvert fald derind igen, næste gang jeg kommer til København, og så skal jeg have mig en Juicy Lucy burger.

Kys og kærlighed fra