Størstedelen af os mennesker, er rigtig gode til at se vores egne fejl, men hvorfor skal vi være så negative. Kan vi ikke snart prøve at se det smukke i os selv.

Jeg er personligt en af dem, der kun kan se det dårlige ved mit udseende. Bevares jeg er blevet MEGET bedre, men usikkerheden om man er god nok, kommer tit frem.

Jeg vil i dag dele de ting, jeg gør for at få selvtillid. Jeg vil dog lige advare, at for nogle vil dette kunne virke narcissistisk.

Tag billeder af dig selv

Noget jeg fandt ud af hjalp på selvtilliden, var at få taget billeder af sig selv. Det behøver ikke at være noget fancy. Disse billeder er blevet taget med min mobil.

Gør lidt ud af dig selv, ikke ment som i, at tage 20 lag makeup på, men tag noget lidt lækkert tøj på, som du syntes er flot, eller som fremhæver det, du godt kan lide ved din krop.

Få din veninde, mor eller kæreste til at tage dine billeder. Ja, det er pisse angst provokerende, at stå der og gøre sig til, men efter et lille stykke tid, bliver det faktisk ret sjovt.  Når jeg så har en dag, hvor jeg bare føler at jeg liger lort, og altid har gjort det, så tager jeg disse billeder frem, ligesom for at dokumenter, at jeg ikke ligner lort.

Kig dig selv i spejlet

En anden ting jeg gør er, at kigge mig selv i spejlet, minimum én gang om dagen. Jeg må kun se det positive på mig selv, IKKE det negative! Jeg kan for eksempel sige “Jeg syntes mine læber er er flotte” “Jeg kan godt lide min øjenbryns form” eller “mit hår sidder flot i dag”. Ja det kan godt være at det lyder latterligt men det hjælper faktisk.

Vend det negative, til noget positivt

Hvis i syntes de forgående punkter har virket latterlige, så bare vent til den her, men dette punkt er faktisk det, der har virket bedst på mig.

Gør det negative positiv. Jeg er 178 cm høj, hvilket gør at jeg er enormt usikker på min højde. Måden at jeg vendte min højde til noget positivt på var, at jeg sagde til mig selv “det kan godt være at du er høj, men tilgengæld skal du ikke bruge taburetter, når du skal nå noget på øverste hylde, eller bede ekspedienter om hjælp til at nå trøjen der hænger lidt for højt oppe”. Min usikkerhed ligger også i min vægt, jeg er tynd, og har svært ved at tage på, det vendte jeg til “Det kan godt være at folk kommentere på, at du er aaaalt for tynd, men til gengæld kan du spise lige hvad du vil, uden at det kan ses”. Jeg har heller ikke nogen særlig store bryster eller numse, den vendte jeg til “Det kan godt være at du ikke har bryster eller numse, men til gengæld har du en talje der sparker r**, og så kan du stadig købe billigt undertøj du kan passe i H&M”

Jeg ved godt, at det for nogen kan virke latterligt, og måske narcissistisk, men tro mig det hjælper! Og hvorfor skulle det ikke være okay, at elske sig selv? Jeg siger ikke, at du skal råbe ud til hele verden at du er pisse lækker, for når du først føler dig smuk, behøver du intet at sige, du vil komme til at udstråle det på flere meters afstand. Om du er tyk, tynd høj eller lav, så husk at du er den smukkeste udgave af dig! For når du som 70 -årig sidder, og kigger på billeder fra da du var ung, skulle du nødigt komme til at tænke “Gud, hvor var jeg dog smuk, hvorfor nød jeg det ikke, hvorfor viste jeg det ikke”

Så husk, du er smuk lige præcis som du er!

Kys og kærlighed fra

Læs også gerne mit tidligere indlæg nedenfor, hvor jeg fortæller lidt om, at jeg både har været tyk og tynd, og at ingen af delene var okay i nogen folk øjne:

http://josefinesworld.bloggerspoint.dk/2016/06/du-er-smuk-lige-praecis-som-du-er/

Eller se min video, hvor jeg også fortæller lidt om det:

Jeg er efterhånden rigtig træt af, at folk og medier skal bestemme hvordan jeg skal se ud.

 Jeg er tynd og har altid været det (næsten). Jeg spiser normalt, går ture med mine hunde, og behandler generelt bare min krop normalt og godt. Men åbenbaret ikke godt nok, ifølge nogen. Siden jeg var en lille pige, har jeg fået af vide at jeg var for tynd, at jeg lignede en anorektiker, at jeg skulle spise nogle frikadeller, og generelt bare tage på. Problemet var bare, at jeg ikke kunne tage på. Min far var en meget tynd mand da han var ung, og det har jeg tydeligvis arvet fra ham.

Stort set hver gang jeg begav mig ud for en dør, fik jeg af vide at jeg var for tynd. Men på de sociale medier, fik man også kastet i hovedet, at det ikke var okay at være tynd.

Jeg endte sågar med at drikke milkshakes med en helvedes masse fløde i, i håb om at kunne tage på, men uden held. Senere i mit liv ender jeg så i en svær depression, som gør at jeg skal på nogle piller. De piller gør så at jeg tager 30 kg på, på omkring 2 måneder.

Efter at jeg havde taget på fik jeg af vide, at jeg så sund ud, så godt ud, meeeeget bedre end da jeg var tynd. Jeg var lykkelig. Endelig fik jeg ros for min krop, selvom jeg ikke følte mig som mig selv. Jeg havde jo altid været tynd, og det var jo piller der havde fået mig til at tage på. Men fuck det, jeg var lykkelig over de rosende ord. Det varede dog ikke længe, før at jeg nu fik af vide at jeg var for tyk, jeg skulle dyrke noget motion, spise noget sundt, og generelt bare tabe mig. Endnu et knæk i selvtilliden, men jeg kunne ikke tabe mig, selvom at jeg prøvede.

Da jeg får det bedre med min depression, ender jeg med at skulle stoppe på pillerne. Jeg taber mig ualmindelig hurtigt, uden at gøre noget for det, og på nul komma 5 var jeg nede på den vægt jeg altid havde haft. Nu fik jeg af vide at jeg var blevet alt for tynd, at jeg så bedre ud før, og alt det lort jeg fik af vide, da jeg tidligere var tynd.

Og her går det op for mig at uanset hvordan du ser ud, vil der ALTID være noget at pege ned på.

Hvis du er et sundt menneske, der dyrker lidt motion, spiser lidt sundt, og bare generelt passer på dig selv, så vær for pokker glad for hvordan at du ser ud! Der vil altid være nogle idioter der kan rakke ned på dig, og i bund og grund er det dem, der er noget i vejen med. Stop med at nedgøre de tynde, for at få de tykke til at se smukke ud, og stop med at nedgøre de tykke, for at få de tynde til at se smukke ud! vi er så fantastisk smukke på hver vores måde. Vi skal bare lige lære at acceptere hvordan vi ser ud, og elske os selv for det. Det tog mig 25 år, at finde ud af at jeg var smuk, lige præcis som jeg var. Bevares jeg kan da stadig blive trist og usikker, hvis nogle kalder mig tynd på den nedladende måde, men så må jeg huske mig selv på, at de mennesker der siger det har større problemer, siden at det skal gå ud andre.

Så husk på, at du er smuk lige præcis som du er!

Kys og kærlighed fra

Se min video om kropsidealer her: